Facebook-kampagne

Vi har optaget 6 korte videoer, hvor to medlemmer sidder og snakker om, hvordan vi vil indrette os i det kommende bofællesskab DOKK8000.

Den første er nu slået op på vores Facebook-side. Den er betalt som annonce for at øge udbredelsen og vil virke endnu bedre, hvis I alle vil gå ind på vores Facebook side og dele den med jeres venner – og bede disse om at dele den videre!

Vi vil lægge en ny video på hver uge, indtil de alle er udsendt en gang i januar.

Vi er i øjeblikket 32 husstande, der er medlemmer. Vi vil gerne fordoble dette medlemstal – eller mere. Herefter er planen at oprette et byggeselskab, et ApS med de kommende beboere som anpartshavere. Dette vil muliggøre advokatbistand og at vi kan indgå i et seriøst samarbejde med en developer. Det sidste vurderer vi som en forudsætning for at finde en grund at bygge på.